Skip to main content

Om Snegla

Rideklubben Snegla er en rideklub for alle islandshesteinteresserede i Midt- og Vestjylland. Når du melder dig ind bliver du medlem af en af de største rideklubber i Danmark med en lang tradition og omkring 350 medlemmer bag sig. Klubben blev stiftet tilbage i 1981 og havde derfor 40 års jubilæum i 2021. Der er i alt 65 lokalklubber i Danmark og alle klubber hører under Dansk Islandshesteforening DI. Se også DI´s hjemmeside

Snegla holder til i Midt- og Vestjylland, nærmere betegnet omkring Holstebro, på gården Nr. Tolstrup, Flodgårdvej 6, Nr. Felding, 7500 Holstebro. Se på kort

Nr. Tolstrup ejes af Dorte Stougård og Odd Bjørnli, som siden 1990 har stået for driften af gården. Her lejer vi os ind på gårdens mange faciliteter, som inkluderer en ridehal (20×40 m), 250 m ovalbane, 250 m pasbane, udendørs ridebane med lys, sadelrum, samt toilet og stor opvarmet rytterstue med lækkert køkken i staldbygningen.

Hvert år arrangerer klubbens stævne-, junior- og kursusudvalg mange forskellige arrangementer, kurser, klubstævner og stævner efter DI’s stævnereglement.

Vi laver opvisning, tager på skovture og hygger os altid sammen.

Følg os også på  facebook. Hvor vi deler ud af vores hverdag på rideklubben Snegla. Der vil også løbende komme invitationer til div. aktiviteter på facebook siden.

Har du lyst til at høre nærmere er du velkommen til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne.

Indmeldelse i rideklubben foregår på www.sporti.dk som også varetager betaling af kontingent en gang årligt.

For at deltage i rideundervisningen, som varetages af Dorte Stougaard, skal man være medlem af Snegla.

Tilmelding til- og priser for undervisning, opstaldning og leje af rideheste kan findes på Nr Tolstrups hjemmeside